Jeg hedder Aino Frølund

Jeg er uddannet pædagog og arbejder til daglige på en Byggelegeplads i Brøndby, her underviser jeg børnene i ridning og pasning af hestene.

Jeg er også uddannet handicaprideinstruktør og er igang med at uddanne mig til rideterapeut, dette er jeg færdig med i 2015.

Jeg har startet dette firma, da jeg mener at ridning og omgang med heste kan gavne alle,

denne antagelse baserer jeg på at hesten spejler det menneske, den er sammen med, at ridning har en beroligende effekt og derved styrker de sociale kompetencer.

 

Jeg har valgt at arbejde med pædagogisk ridning med hesten som redskab, da jeg har brugt en stor del af mit liv med heste.

Hestene har givet mig langt mere end bare ridning, de har givet mig nærvær og venskaber.

Heste har en utrolig evne til at mærke hvordan man har det, de fanger dig i nuet.

Det er som om hesten udviser empati for mennesket.

Hestene har vist mig, at de har en evne til ikke-sprogligt, at opfange og forstå, hvad der sker inde i mennesket.

De perioder af mit liv, hvor der har været modgang, har jeg kunnet søge trøst og ro hos mine heste. Det at jeg ikke har skullet fortælle dem med ord, hvad der var galt, men at de bare kunne mærke det på mig, gjorde det lettere, da det til tider kan være alt for svært, at skulle sætte ord på sine tanker og følelser.

 

”Heste kan måske forstå enkelte ord og en del af vores tegn og signaler, men de kan også aflæse vores motiver og hensigter. Hestene kommer mennesket i møde med åbent sind hver gang”.

”De bærer ikke nag. Hesten er én stor, opmærksom, lyttende sansemaskine”.

Din mindste bevægelse registreres. Det er ikke nødvendigt at snakke, men det er nødvendigt at være til stede og nærværende.

Min erfaring med, og indsigt i, hestens sprog og adfærd har givet mig mange eksempler på, hvordan man kan komme i tæt kontakt med hesten.

Det er svært at være sur eller ked af det sammen med hesten. Dette fællesskab og nærvær - som jeg mener, kræver kropskontrol og empati af både hest og menneske - vil efter min mening kunne bruges i mange aspekter af vores liv.

 

Jeg har overværet en del handicapridning og har spurgt hvad det gjorde godt for. Oftest var det kun svar der angik fysikken, altså at det er godt for spastikere og andre med fysiske handicap, da mennersker med fysiske handicaps kan få strukket ud og slappet af, samt få en føling med hele kroppen på samme tid.

Ridning styrker  motorik og de man udvikler en forståelse for kroppen, samtidigt med at man  får trænet begge sider af kroppen på samme tid. Men hvad med psyken?

Der har jeg så senere hen erfaret, at både handicap ridning og alle andre former for ridning, gør lige så meget for psyken som for fysikken.

 

Den mere teoretiske forklaring på hvad ridning gør ved kroppen:

Når man rider røres næsten alle muskelgrupper.

Motorik, balance, koncentration og kropsbevidsthed styrkes.

Ridningen er ”tonusregulerende, bækkenbundstrænende, kontrakturforebyggende og koordinationstrænende.

Derudover øger ridning blodcirkulationen og vejrtrækningen, er sansestimulerende og giver en bedre fordøjelse m.m.”.

 

Pædagogisk ridning og handicapridning bliver bl.a. brugt til mennesker med depression, spiseforstyrrelser, skizofreni, angst, lavt selvvære, højt sensitive mennesker, mennesker med ADHD, mennesker med autisme og så vidt jeg kan forstå, er det kun fantasien der sætter grænser for hvem der kan gøre brug af dette.