top of page

Pædagogisk Ridning

Ved pædagogisk ridning forstås de kognitive, emotionelle og sociale færdigheder, som trænes ved ridningen.

Ridesituationen udnyttes som pædagogisk instrument i udviklingen af strategier for forbedret funktion i det daglige liv.

 

Billede 1

Først går jeg slalom, med hesten, hvor vi følges ad gennem keglerne.

Billede 2.

Her er det kun hesten der skal der gå slalom igennem keglerne mens jeg går ved siden af.

Billede 3

Her står hesten i en firkant. Jeg skal nu få hesten til at dreje hele vejen rundt, uden den går ud af firkanten. Dette gøres begge veje.

Billede 4

Her er det så mig der står i firkanten. Jeg skal have hesten til at gå rundt om mig, uden at komme ind til mig. Dette gøres også begge veje.

 

Som pædagog er det vigtigt at kunne læse elevens kropssprog, da kroppen fortæller meget mere end de sagte ord.

Ofte har eleven ikke selv mulighed for at udtrykke det samme som kroppen kan fortælle, da meget af det kan være ting der er gemt i underbevidstheden, eller som ikke kan i talesættes.

Kropslæsning.

Som Tove Hvid siger, har vi levet i vores kroppe hele vores liv, og den er blevet formet af det liv vi har levet. Kroppen fortæller om de forskellige perioder af vores liv og de ting vi har oplevet, den fortæller hvor der har været vanskeligheder og også om vores styrkeområder. Det gør den, da vores naturlige forsvar, vi sætter ind når vi møder modgang og farer er muskulært. Der er to måder at klare svære situationer på, situationer vi ikke kan klare. Den første er at vi kan opgive, hvilket svarer til understemte muskler, den anden er at vi kan ”stramme ballerne”, dvs. spænde musklerne, være klar til kamp. Disse to former for forsvar mener Tove Hvid man kan se på vores kroppe, da der jo er forskel på om vi har spændte eller underspændte muskelgrupper eller krop. Tove Hvid mener at hvis man har lidt viden, om de forskellige funktioner musklerne har og i hvilken alder, disse funktioner bliver sat i gang, er det muligt via kroppens udseende at læse sig frem til temaer, der har voldt vanskeligheder i menneskets liv.

Dette mener jeg er ret relevant til brugen af pædagogisk ridning, da man her kan gå ind og bearbejde problemer med f.eks. selvtilliden, uden at stille eleven en masse spørgsmål der kan være svære at svare på.

 Med til at læse kroppen hører åndedrættet. Åndedrættet kan fortælle meget om eleven.

Tove Hvid mener at undervejs i livet i forbindelse med vores opdragelse ændres vores måde at trække vejret på og mange af os er holdt op med, at trække vejret helt igennem og fylde vores lunger – det indre rum helt ud. Vejrtrækningen bliver undertrykt og overfladisk. I perioder ændres rytmen af åndedraget og kan blive meget hurtig, ikke fordi vi er forpustede pga. motion men fordi vi er bange, vrede eller på andre måder er påvirket af vores følelser. Tove Hvid mener, at denne dobbelthed af åndedrættets virke, altså påvirkningen af det bevidste og det ubevidste, gør at åndedrættet i nogen grad afspejler noget der ligger uden for vores bevidsthed.

Både den aktuelle sindstilstand og noget der ligger dybere i sindet.

Denne viden kan bruges i mødet med eleven. Pædagogen kan aflæse eleven, og hjælpe eleven med at falde ned eller slappe af ved, at fokusere på vejrtrækningen.

Eleven vil kunne mærke forskellen på hesten, når vejrtrækningen bliver dyb og rolig. Samtidigt kan det hjælpe eleven med at få styrket selvtilliden og få bekræftet sin eksistensensberettigelse.

 

Kontakt

Tove Hvid nævner også begrebet kontakt, som kan være fysisk og psykisk eller psykisk/følelsesmæssigt. Tove Hvid mener man skaber kontakt med hænderne og med øjnene. Tove Hvid mener kontakt er det vigtigste for ridningen, dette gælder alle slags mennesker.

”Heste hjælper mennesket til at få bedre kontakt med sin krop og bedre kontakt med sin egen vilje, fordi det er menneskets vilje der skal styre hesten.”

bottom of page